Hilsen fra præsten
Kære alle i Egebjerg og Nørre Asmindrup Sogne
​
Det er trinitatistid. Det kalder man den lange tid mellem pinse og advent, tiden efter åbenbaringen af den treenige Gud gennem jul, påske og pinse.
Deraf navnet: Treenighed, trinitatis.
Trinitatistiden varer et halvt år, hvor der næsten ingen kirkelige højtider er, men til gengæld er der femogtyve ganske almindelige søndage at holde gudstjeneste på. Man kan måske sige, at det er kirkens hverdagstid, hvor alting er så almindeligt, som det kan være. Trinitatistiden har den grønne farve, og den grønne messehagel kommer i brug i Egebjerg Kirke. På billedet ses den smukke grønne messehagel fra Nørre Asmindrup Kirke. Nørre Asmindrup Kirke har kun to messehageler i øjeblikket, den grønne og den lilla, men menighedsrådet har sat gang i en proces om at de sidste to farver, den hvide og den røde, også skal ind i klædeskabet. Når alle fire farver er i hus, vil jeg vise dem frem og tage dem i brug ved gudstjenesterne i Nørre Asmindrup.
Grøn er håbets farve, og trinitatistiden handler om kristentroens liv og vækst. Nogle taler om, at de omkring femogtyve søndage gemmer på en fortælling
eller en rejse. I pinsen kom Helligånden til disciplene, og åndens bevægelse begyndte. Fyldt af ånd kan vi mennesker nu gå ud på livets vej, mens vi tænker over, hvad det hele mon skal betyde, og hvordan det hele mon ender, fortælle Guds historie og måske endda vokse i både tro og forstand.
Selvom der ikke er nogen højhelligdage i trinitatistiden, så er der alligevel nogle særlige søndage, som der er tradition for at fejre på særlig måde i landets kirker. Også i Egebjerg og Nørre Asmindrup går høstfejringen langt tilbage.
​
I år er ingen undtagelse. 15. søndag efter trinitatis, som er søndag den 13. september er der høstgudstjeneste i Egebjerg Kirke. Og 17. søndag efter trinitatis, søndag den 27. september, er der høstgudstjeneste i Nørre Asmindrup Kirke.
Lige mellem de to søndage er der en lidt hemmelig søndag. Den kaldes for ’den lille påske’, fordi der den dag er omtrent et halvt år til påske. Derfor læser vi denne søndag om manden Lazarus, der opvækkes fra de døde, og om opvækkelsen i Nain, hvor Jesus vækker en enkes døde søn til live.
Mod slutningen af trinitatistiden afbrydes den grønne farve kortvarigt af den hvide. Det er på Alle helgens søndag, som i år falder på den 1. november.
Også her vil der være gudstjenester i begge kirker, hvor vi mindes vore døde.
Og så er der alle de andre ganske almindelige og helt undseelige søndage.
Jeg holder af trinitatistiden, måske fordi den ikke gør så meget væsen af sig. Eller måske fordi det er denne tid, der ligner det meste af vores liv; de helt almindelige dage, hvor livet sker uden nødvendigvis at blive husket senere hen. Også i den helt almindelige beskedne hverdag er der glæde under vores fødder. SE KIRKEÅRETS FARVER HER
Glædelig trinitatistid,
Kærlige hilsner til alle i sognene fra
Niels Peter
​
​
