Hilsen fra præsten
Kære alle i Egebjerg og Nørre Asmindrup Sogne
Aldrig før har jeg prøvet, at et nyt år i sådan en grad skulle blive et helt nyt år, med ét så forskelligt fra det gamle. År 2025 var kun lidt mere end ti timer, da Anna fødte vores lille søn. Han hedder Thorkild, og både han og Anna har det rigtig godt. Sådan startede det nye år for os, med at alting virkelig blev nyt.
Et par fredelige uger har fulgt efter med tid til at kredse om hjemmet og til at se os om på ny med en nyslået rod. Vi har været i færd med at finde os til rette som en forandret familie, hvad det nu engang indebærer. Præstegårdens mange rum tages i brug på nye måder, og de to ældste skal finde ud af at være
storesøstre, og for en af dem er det jo noget heltnyt. Der er nye ben at stå på.
Nu er hverdagen begyndt igen herhjemme, og det nye skal til at slå følge med det vanlige. Det kommer der formentlig noget godt ud af. Der er noget meget glædeligt ved, at hverdagen altid står og kalder før eller siden. Om hverdagen er travl og hektisk eller stille og langmodig eller noget derimellem, så kalder hverdagen tilværelsen ind i en rytme, også selvom der er sket nye ting.
Hverdagen er klangbunden i livets melodi…
Hverdagen gør, at det kan blive højtid og undtagelsestid på en god måde. Som med en sang: Omkvædene er så meget desto bedre, fordi versene danner et rum for dem at vokse ud af. Men også versene får sin skønhed, fordi de veksler med omkvædene. Sådan er det også i vores liv.
I den egn af Himmerland hvor mine bedsteforældre boede, var der en præst, der hed Knud Knudsen. Han var præst i Øster Hornum i fyrre år fra 1947 til 1987. Han talte om det velsignede i det, der er helt almindeligt og dagligdags. Alle de gøremål, som ikke gør væsen af sig, fordi de nu engang bare skal gøres, og alle de ubetydelige steder, hvor vi færdes til daglig, alt det kaldte han for nådens steder.
For hvis ikke nogen ser livet i det dagligdags, måske fordi det almindelige ikke synes at være så spændende, ja så kan man være sikker på, at vor Herre ser det. For han har selv været der. Jeg synes den gamle præst fra Himmerland her har sagt noget godt. I dét lys, altså i Kristi lys, er hverdagens kald et livets kald, og det er godt, at der er liv i det vanlige, og det er derfor så godt, at der er nogle hjul, der skal drejes rundt, nogle faste ruter, der skal tilbagelægges, noget at sørge for, nogle folk at hilse på på de samme tidspunkter af ugen, fordi de nu engang også har deres hverdags gang lige dér.
Et nyt år betyder nye gode og mindeværdige stunder og begivenheder. Men det betyder først og fremmest en hel portion af ny, men ganske almindelig dagligdag at leve i. Det er værd at glæde sig over.
Kærlige hilsner
præst Niels Peter Brøgger Egebo
