Gravstedsmuligheder | Egebjerg Kirkegård
Almindeligt gravsted
Dette kan anvendes til såvel kistebegravelse samt urne.
Urnegravsted
Er et mindre gravsted på ca. 1m x 1m beregnet specielt til urne.
Urnegravstederne ligger i forlængelse af hinanden.
Fælles urnegravsted
Forefindes vest for kirken med fælles gravsten (se foto herover).
Ønsker man tillige en sten med navn er dette også muligt. Stenen placeres i plænen over urnen og skal være liggende samt ensartet med de allerede eksisterende sten.
Fredningstid
For en kistebegravelse er fredningstiden 30 år.
En urne er fredet i 10 år.
Pasning:
Man er velkommen til selv at passe sit gravsted, eller man kan bede graveren om at passe det.
Dette koster et årlig beløb alt efter hvor meget eller hvor lidt, man ønsker gjort, og det aftales med graveren.
Der er også mulighed for at oprette et Legatgravsted
D.v.s. man indbetaler et engangsbeløb som afgiftsfrit kan tages af boet ved et dødsfald.
Man bestemmer selv det antal år, man ønsker gravstedet passet og vedligeholdt.
Oprettelse af legatgravsted sker ved henvendelse til graveren eller præsten.