Kort om Egebjerg Kirkes historie
Historisk kilde: Referat fra "Danmarks Kirker" – udgivet af Nationalmuseet 1991
Egebjerg Kirke har fra gammel tid tjent som sømærke, højt beliggende på en bakke med kirken på toppen.
I dag kan man i klart vejr se så langt som til Roskilde Domkirke og Herlev Hospital.
Præsteembedet i Egebjerg er første gang nævnt i 1295, da en kanik fra Roskilde Domkirke gav afkald på embedet. Kirken må altså allerede have eksisteret en rum tid før 1295. I 1567 ved man at sognet talte 50 tiendeydere.
I mange år lå kirken under kronen og lensmanden på Dragsholm. Efter 1849 tilhørte Egebjerg Kirke staten som domænekirke, indtil den i 1870 købtes af 25 beboere i sognet – og endelig overgik den i 1909 til selveje.
Kirken er et langhus, hvis venstre del udgøres af skibet til den ældste stenkirke fra 1100-årerne, mens østdelen er et langkorhus, der omkring 1500 afløste det tidligere romanske kor. Kirken er i senmiddelalderen udvidet med 4 tilbygninger. Tårnet stammer fra 1400-årerne ligesom nordkapellet, mens våbenhuset er ombygget omkring 1550. Endelig er trappehuset til tårnet opført 1867. Egebjerg Kirke daterer sig tilbage til 1100-årerne, hvor den opførtes som et langhus i sten. Siden gennem årerne ændret og tilbygget til den kirke vi kender i dag.
Den enestående charmerede præstegård er opført 1776.
-
Egebjerg Kirke’s store og enestående kalkmaleri fra ca. 1350 viser Skt. Kristoffer, der strider sig gennem flodens vandmasser med springende fisk. Han bærer i sin ene hånd Kristusbarnet, og støtter sig med den anden til en vandringsstav – der allerede som bevis på barnets magt er begyndt at skyde friske skud.
-
-
De to klokker er støbt i henholdsvis 1550 og 1601. Klokke nr. 1 er dateret 1601.
-
-
Altertavlen og prædikestolen er fra 1648. Den første bærer Christian den IV’s - og den anden Frederik den III’s monogram. Prædikestolen har indskåret årstallet med Frederik den III monogram 1648 Prædikestolen er udført af Lorentz Jørgensen mellem 1648 og 1658.
-
-
Stolegavlene med reliefskåret årstal 1592
-
Kirkens Epitafium er udført for Morten Boesen, amtsforvalter og ridefoged på Dragsholm og birkedommer i Odsherred, død 1695.
-
Den romanske døbefont i granit på fod er fra omkring 1550.
Kirken fortæller en historie…
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg blev født - men det er jo osse længe siden: Det var vistnok dengang Svend, Knud og Valdemar huserede dér midt i 1100-tallet. Lissom andre voksede jeg til efterhånden: Først kom selve skibet, men der skulle gå flere hundrede år, før jeg fik mit tårn i 1400 og min første klokke et par hundrede år senere:
DET gik ikke stille af: Den kunne høres helt til Hornsherred, hvor den lokale trold blev så sur, at han smed en stor sten efter mig. Heldigvis ramte han ikke: Stenen faldt i vandet ved Lommen (Det, der i dag hedder Lammefjorden). Det er en ordentlig basse: Odsherreds største og der kan stå 20 mennesker på den på én gang!
Omkring år 1500 byggede de et nyt korhus: Jeg skulle reformeres, sagde de. Mit fine kalkmaleri af Jomfru Maria fik malet skæg på og blev til Kristoforus, som netop var blevt kendt for at have båret Kristus over en rivende flod og jeg fik senere det fine alter og den skønne prædikestol. Jeg hørte under Roskilde Domkirke, som min menighed fortsat kan se fra tårnet på klare dage, men efter yderligere et par hundrede år blev jeg købt i 1870 af 25 beboere i Eghebjergh!
Sognet, som er på 5.081 tdr land havde dengang 940 tdr land fredsskov. Hartkornet var i 1870'erne 401 tdr, 88 tdr skovskyld og 1 td mølleskyld. I snit gik der 10 1/3 td land pr. td hartkorn. Min kirkebog går i øvrigt helt tilbage til 1656!
Tårnet med den nuværende trappe op fik jeg i 1867 og så kunne endnu flere se ud over Bosserup, Gelstorp, Braada og Abeldeøræ, som de hed dengang. Jeg er et sømærke lissom møllen: Vi er fortsat markeret i søkortene - osse de nye elektroniske!
Nå, 100 år før havde præsten revet den gamle præstegård ned: Den lå nede ved siden af Eghebjerghgaard, men han havde købt bakken ved siden af kirken og byggede sin nye, smukke præstegård, som stadig ligger dér, i 1776. Det fornøjede mig!
I 1909 overgik jeg til selveje og den 100 årsdag vil blive fejret på folkekirkens fødselsdag: Pinsedag den 31. maj 2009!
Jeg håber, I allesammen vil glæde mig ved at besøge mig rigtig tit - og i hvert fald i dagene på og omkring min fødselsdag!
Menighedsrådet med præsten og personalet er rigtig flinke til at passe mig og jeg lægger øre til megen givtig tale og meget nyt og flot, men allerhelst vil jeg være ramme om jeres andagt, eftertanke og det glædelige budskab, som jeg har været det i snart 900 år.
Jeg ser frem til min 1000 årsdag i et levende og livskraftigt Egebjerg!
Fortalt af Egebjerg Kirke til Peter Funch, Tidl. formand for menighedsrådet